– ADDVISION
Visuel identitet og hjemmeside
ADDvision søgte et 360 graders samarbejde med et digitalt bureau for at udvikle en ny visuel identitet og hjemmeside, der kunne samle virksomhedens forskellige brand ‘ADDvision, 1stLevel og MicroData’ under én stærk identitet. Formålet var at skabe en hjemmeside, der er let at finde via søgemaskinerne og som tiltrækker erhvervskunder inden for IT-outsourcing løsninger som hosting, software og IT-sikkerhed.
Udfordringen…
ADDvision ønskede at opbygge en professionel og troværdig online platform, der afspejler virksomhedens værdier og tiltrækker den rette målgruppe. Samtidig var der behov for en ny visuel identitet, der kunne forene de eksisterende brands og styrke virksomhedens position på markedet.
Hvad var det så lige vi gjorde helt præcist?
Visuel Identitet
Tekstoptimering
Hjemmeside
SEO
Løsning…
Vi gennemførte en omfattende proces med udviklingen af ADDvision’s nye visuelle identitet, som omfattede udformning af et nyt logo, valg af farveskema, billedstil og font. Målet var at skabe en sammenhængende og let genkendelig visuel identitet, der styrker brandets positionering og differentierer det fra konkurrenterne.
Samtidig lagde vi vægt på at skabe en responsiv og søgemaskineoptimeret hjemmeside, der kunne tiltrække og fastholde besøgende. Det var afgørende, at hjemmesiden var brugervenlig og let at navigere på, da ADDvision tilbyder en bred vifte af ydelser, og det var vigtigt at præsentere disse på en klar og overskuelig måde. Vores design fokuserede derfor på at guide brugerne smidigt hen til de relevante områder af hjemmesiden.
Resultat…
Med implementeringen af den nye visuelle identitet og hjemmeside, samt en strategisk og dedikeret tilgang til SEO og online marketing, forventes ADDvision at opnå betydelig synlighed og øge antallet af konverteringer markant. Den fornyede tilstedeværelse på nettet vil ikke blot styrke virksomhedens brand, men også positionere den som en ledende aktør inden for IT-outsourcing løsninger. Det forventes, at den øgede synlighed og forbedrede brugeroplevelse på hjemmesiden vil føre til en stigning i antallet af henvendelser og konverteringer, hvilket vil bidrage til en øget omsætning og vækst for ADDvision.
Det tætte samarbejde mellem ADDvision og Online Advisor vil være afgørende for at opnå og fastholde disse resultater. Gennem løbende sparring og ajourføring vil vi kunne reagere hurtigt på ændringer i markedet og fortsat optimere virksomhedens online tilstedeværelse. Dette vil sikre, at ADDvision forbliver konkurrencedygtig og fortsætter med at tiltrække og fastholde kunder.