Teknisk SEO

Metadata, mobiloptimering, sikkerhed og hastighed

Har du styr på teknisk SEO?

Man kommer ikke udenom teknisk SEO, hvis man har et ønske og mål om at rangere højt på søgemaskiner, som Google, hvorfor det er den anden del af SEO-treenigheden. Teknisk SEO er den lidt mere nørdede og komplekse del, så her skal man holde tungen lige i munden. Teknisk SEO omhandler, som navnet antyder, de tekniske aspekter af din hjemmeside, hvor man søger at optimere “skelettet” af hjemmesiden. Vi plejer at sige, at der er fire ting, som du skal være opmærksom på, når du arbejder med teknisk SEO:

Har dine sider og billeder metadata?

Er din hjemmeside mobiloptimeret?

Er din hjemmeside sikker?

Hastighed

Hvad er hastigheden på din hjemmeside?

Når man arbejder med den tekniske del af søgemaskineoptimeringen, arbejder man altså i skyggen, da det ikke direkte ses af brugeren, men teknisk SEO er altafgørende for en optimal brugeroplevelse. Men hvad er så de ovenstående punkter, når man skærer dem ind til benet? Det vil jeg uddybe nu.

Har dine sider og billeder metadata?

Dette felt læner sig op ad vores side, som omhandler SEO tekster – og med god grund. Metabeskrivelsen er nemlig mere vigtig end som så, da den bruges til at guide brugeren til at opnå det mest relevante søgeresultat. Da metabeskrivelsen er noget af det første, som brugeren ser, så er det vigtigt, at denne del giver den nødvendige information og indeholder primære søgeord. Derudover er det også vigtigt, at dine billeder har en metabeskrivelse. I tilfælde af at der sker en fejl eller billedet loades langsomt, så har brugeren beskrivelsen at gå ud fra. Samtidig kan beskrivelsen også være med til at tiltrække relevant trafik på din hjemmeside ved brug af de rigtige søgeord.

Er din hjemme mobiloptimeret?

Går man videre med teknisk SEO, så skal man kigge på optimeringen af ens hjemmeside. Om man vil det eller ej, så er mobile enheder ved at overtage. Statistik fra Google viser, at over 50% af alle søgninger kommer fra mobile enheder, og det går kun en vej – og det er op. Derfor prioriterer Google nu, at hjemmesider skal være mobiloptimeret, hvorfor de favoriserer mobilvenlige hjemmesider i deres algoritme. Derfor kan vi ikke understrege nok, at hvis du ønsker at være rangeret højt på Googles resultatliste, så skal din hjemmeside mobil-optimeres. Derfor er teknisk SEO så vigtig!

Er din hjemmeside sikker?

Søgemaskinerne vurderer hurtigt, om din hjemmeside lever op til sikkerhedsstandarderne. Hvis man benytter sig af browseren Google Chrome, markerer Google, hvorvidt hjemmesiden er sikker eller ej. For eksempel er det vigtigt, at din hjemmeside er opdateret fra “http” til “https”, da denne version viser, at siden er sikkerhedskrypteret, og personlige oplysninger bliver krypteret mellem afsender og modtager. Hvis ikke Google finder din hjemmeside værende sikker, så er der en potentiel chance for, at Google ikke ønsker at vise din hjemmeside, selvom du har mange gode søgeord. Dette er en simpel ting i teknisk SEO, men det er absolut nødvendigt – så få det gjort!

Hvad er hastigheden på din hjemmeside?

Google kræver ikke blot, at man skal have struktureret indhold, som er nemt at navigere i eller gode søgeord. Google vurderer altså også din hjemmeside på hastigheden, da Google kun har et vis antal sekunder til at “scanne” din hjemmeside. For at lette scanningen for Google kan man fx komprimere billeder, så de ikke fylder så meget, hvilket vil gøre scanningen hurtigere. Du kan teste din hjemmesides hastighed hos PageSpeed Insights og se, om du er en haj til denne del af teknisk SEO.

Man arbejder ud fra en “Health Score”, hvor det evige mål er at komme så tæt på 100% som muligt. Med en høj “Health Score” er du sikker på, at du leverer en god oplevelse til dine brugere og din tekniske SEO er i top, hvilket man skal sætte pris på. Det er ikke blot forbrugerne, som sætter pris på en god “Health Score” – det gør søgemaskinerne også. Jo højere “Health Score” desto nemmere er det for fx Google at finde dit indhold, hvorfor du vil rangere højere på Google.

Det er altså en krævende proces at arbejde med teknisk SEO – som sagt, så skal man holde tungen lige i munden. Søger du hjælp til SEO, måske især teknisk SEO, så kan Online Advisor hjælpe dig, så du kan optimere din hjemmeside og dermed rangere bedre på søgemaskinerne. Om man vil det eller ej, så kommer man bare ikke uden teknisk SEO.

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.