Følg dine kontakters ageren i dit e-mailsystem
9. marts 2021

E-mailsystemer er ikke kun gode til at nå ud til kunder – de kan også bruges til at forstå dine kunder. Du kan nemlig trække en masse data ud, når kunden først interagerer med det udsendte fra dit e-mailsystem.

Emarketeer som dit e-mailsystem

Hvis du gør brug af Emarketeer som dit e-mailsystem, kan du let trække en rapport ud, som skaber overblik over, hvilken rejse kunden har været på inde på din hjemmeside. Dette overblik kan man bruge til at optimere kunderejsen for kunden, og det er netop derfor, at det er så vigtigt at bruge et e-mailsystem.

Udover at kunne se open rate, click through rate, click to open rate og unsubscribed, så kan man faktisk se selve e-mail processen, som er dette indlægs primære fokus.

Brug data fra e-mailsystemet

Som bekendt er vi glad for alt data, og begejstringen er bestemt ikke mindre for den data, som e-mailsystemet spytter ud. Hos Emarketeer har de nemlig en funktion, som hedder ”rapport”, som giver et unikt indblik i den føromtalte kunderejse.

Rapporten er sat op i et ”flow”, således man kan se, hvilken digital rejse kunden har begivet sig ud på. Med denne viden kan du fintune din hjemmeside, så du griber dine kunder der, hvor de typisk klikker hen på din hjemmeside. Det kunne for eksempel gøres med call-to-action knapper, så du nænsomt guider kunden videre mod en konvertering – just saying.

Husk at bane vejen for forbrugeren

Ydermere kan du se, hvordan kunden kommer ind på din hjemmeside. Er det via PC, Mac, iOS etc.? Det er ikke helt irrelevant, hvilken device dine kunder benytter, når de besøger din hjemmeside.

Dette kan bruges til at optimere din hjemmeside, så den bliver mere brugervenlig til den device, som din typiske kunde foretrækker. Med andre ord, hvis du kan se, at dine kunder besøger din hjemmeside primært gennem mobilen, så kunne det være en idé at gøre din hjemmeside mere enkelt, så det er nemmere at navigere på siden med telefonen.

En tilpasset hjemmeside er blevet alfa og omega, da forbrugerne er blevet forvænte, hvorfor du må være som en vaskeægte curlingforælder og gøre livet let for forbrugeren.

E-mailsystemets sidste feature

Den sidste feature, som jeg vil komme ind på, er open rate peak times. Funktionen siger måske sig selv, men jeg vil dog stadig fremhæve den, da den ikke er så dum endda. Funktionen bliver især interessant, hvis man har sendt flere nyhedsbreve ud, som man kan sammenligne med. På denne måde kan du se, hvilket tidspunkt der er flest, som tager sig tid til at læse dine mails. Dette kan være en lille, men effektiv ting, så du sikrer, at dine mails ikke drukner i folks indbakke.

Vælg emne:

Marketing trends 2024

Marketing trends 2024

2024 er et spændende år med masser af nye muligheder indenfor både AI, VR, Influencers og Social Media. Vi har samlet de trends der kan være med til at skabe en førende markedsstrategi. 

læs mere

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.