Tips & Tricks til dine Google Ads

Funda Yildirim

Skrevet af:
Funda Yildirim
ADS Manager

Sådan fanger du dine potentielle kunder i anden halvdel af 2020

Vi er over halvvejs i 2020 – og hvilket år! Vores hverdag er i den grad blevet mere digital – og prognoserne viser, at det fortsætter. Det har- og vil have betydning for forbrugernes købsadfærd, som i højere grad end tidligere, vil foregå online. Derfor har Google nu delt de bedste værktøjer, anbefalinger og indblik, så du kan få mest muligt ud af dine Google Ads – og deraf forhåbentligt optimere din virksomhed. Vi har lavet benarbejdet for dig, og trukket hovedpunkterne ud.

 

At navigere i en mere og mere digital verden

Globale shoppere klikker gennemsnitligt 140 gange før de foretager et køb. Det betyder, at købsrejsen er blevet mere kompliceret. Du bør være aktiv og annoncere på flere platforme som Youtube, på mail, Google Shopping, Google Maps for bare at nævne en lille håndfuld – for ellers drukner du i støjen fra dine konkurrenter.

Kunderejsen med Google Ads - 140 klik

Prioritér dit brand!

I dag er det ikke kun er dit produkt, der er væsentligt for købere. Der kommer i højere grad fokus på værdien bag dit brand, og derfor skal du have fokus på den i din branding og markedsføring. Med dette fokus kan du skille dig ud fra dine konkurrenter. Du kan gøre det på flere måder. Én god tilgang er, at fortælle historien bag dit brand. På den måde engagerer du læseren, og mindsker den mentale distance mellem din virksomhed og den potentielle kunde. Det kan skabe værdi for dine følgere og være afgørende i købsprocessen.

En anden metode er at gøre brug af udtalelser fra dine kunder. Som du nok ved, betyder kundeudtalelser en hel del. Det gør det, fordi vi gerne vil sikre os, at dem vi handler hos, ikke er ude på at snyde os. Den bedste måde at undersøge det på er – yep, du gættede det – at høre om andre folks oplevelser gennem kundeudtalelser. En anden mulighed er gennem eksempelvis bloggere og andre ambassadører, som har brugt dit produkt, og efterfølgende giver det en anbefaling.

Ligegyldigt, hvilken tilgang du har, anbefaler vi, at du gør brug af Display- og Videoannoncer. Det skaber visualitet ift. dit brand, og kan hurtigere fortælle en vigtig historie.

 

… og din markedsføring

Prioritér din markedsføring, så du bliver husket, næste gang din kunde er klar til at købe et produkt hos dig. Få sat inspirationsbilleder op på din hjemmeside, så dine kunder kan skabe et billede af, hvordan dit produkt passer bedst til dem.

Få dine kunder til at engagere sig, få dem til at opdage nye produkter m.m. Dette er ikke kun gældende på din hjemmeside, men på alle platforme såsom, Google Shopping, YouTube, Display annoncer, Facebook, Instagram osv. For husk, at en gennemsnitlig køber klikker ca. 140 gange før de foretager sig et køb.

Hvis du sælger fysiske produkter, så anbefaler vi dig klart at gøre brug af Google Shopping. Med Google Shopping har forbrugeren den absolut korteste vej fra at søge efter et produkt,til et check-out i din indkøbskurv.

Mulighederne med Google Ads

Udvid dit kundepotentiale

Føler du, at du ikke når ud til nok med dine Google Ads? Så kan det være, at du endnu ikke har fået opsat målrettede målgrupper. Her kan du nå ud til personer, som har søgt på produkter og løsninger, som minder om dine. Det kan eksempelvis være, at din målgruppe har flere interesse områder såsom mobiler og kultur. Ved at tilføje flere målgrupper, kan du udvide dit kundepotentiale.

Du kan også vælge at have fokus på målgrupper, som har lignende interesser med din eksisterende målgruppe. Ved at indsætte adfærdsmønsteret i målgrupper, kan du sagtens udvide dit kundepotentiale, således du når ud til mulige kunder der har interesse for et produkt minder om dit. Ved begge tilgange gælder, at du på en relativ simpel vis, kan nå ud til en langt større, men stadig relevant målgruppe, som du før måske ikke ville have nået ud til.

Du kan finde meget relevant information inde i din Google Ads, som du kan bruge til at opsætte den helt rigtige strategi ift. målgrupper – eksempelvis In-Market audiences.

 

Øget kundeloyalitet = øget salg

Øg salget ved at analysere dine data, og lad dig inspirere derigennem – hvad virker, og hvad får dine kunder op af stolen? Få dem til at følge dig på sociale medier og få fat i deres e-mail, så du bl.a. dele relevante nyheder og tilbud for de enkelte kunder. På den måde kan du skabe en form for bånd med dine kunder, og skabe en loyalitet, som er væsentlig for enhver virksomhed i dag. Det kan øge chancen for, at dine kunde anbefaler – og Word of Mouth er stadig et af de bedste måder at markedsføre sig på. Så gør dig selv en tjeneste, og gør dine kunder til ambassadører for din virksomhed.

 

Data, data, data – og overblik

I den digitale verden, er data altafgørende. Sørg derfor for, at du noterer og gemmer al data, og skab overblik. Vi anbefaler, at du laver en playbook, som du og dine kollegaer kan bruge proaktivt fremadrettet. Den skal være lige at gå til – og samtidig agil, så der er plads til ændringer – som COVID-19 har vist os alle vigtigheden af.

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.