Hvorfor var det nu at…
17. oktober 2017

… historien har en stor betydning for hvordan du kommunikerer på sociale medier. Har du styr på din storytelling? Det kan være svært at finde en metode til at målrette og planlægge indhold. Læs med og lær hvordan du kan anvende storytelling til at skabe interessant indhold der bliver husket og skaber succes.

Dette er tredje og næstsidste del i serien om, hvordan du planlægger en effektiv og målrettet social medie-strategi. I del 1 og 2 havde vi fokus på vigtigheden af en overvejet strategi til indtræden på de digitale platforme og brugertyper på nettet. I dette indlæg vil du få mulighed for, at læse om hvordan du kan skabe indhold der engagerer og involverer dine læsere og relationer på de sociale medier.

Del 3/4: Storytelling på sociale medier

Bevidste forbrugere og gennemsigtighed

Sociale medier er i høj grad platforme hvor vi mødes og diskuterer, sladrer og sludrer med venner og bekendte. Som bruger, vil du forventer at blive mødt i øjenhøjde og med samme ærlighed der eksisterer uden for de digitale platforme. På samme måde, vil du have forventninger til virksomheder der interagerer med dig på de sociale medie-platforme. En virksomhed skal i dag være i stand til at efterleve kravene om gennemsigtighed og ansvar.

Som et resultat af ovenstående har begrebet ”content marketing” fundet vejen frem de seneste år. Du har måske selv oplevet hvordan, at de meget salgsprægede budskaber ikke længere tager dit fokus, men at du bider mærke i historien om Netto-medarbejderen der med et særligt ekstra overskud gjorde livet lidt lettere for en af sine butiksbesøgende. Det kan også være at du har oplevet, at et af Yousee’s meget friske svar til en af deres kunder løftede dit humør, og næste gang at du tænker på en god samarbejdspartner, vil du tænke på dem. Du vil tænke på det problem personen blev udsat for, hvordan virksomheden taklede problemet, og ikke mindst værdien af den løsning der blev tilbudt.

Ovenstående to eksempler på gode historier eller storytelling, hører under kategorien content marketing, der handler om at skabe værdifuldt indhold. Storytelling har det formål, at distancere dig fra det meget kommercielle udtryk det kan give, når en annonce eller reklame har et stort billede med et produkt og et salgsbudskab i fokus.

Det du kan relatere til

Når du beskæftiger dig med storytelling er det vigtigt, at du har nogle klare værdier som du arbejder ud fra. De værdier du udvælger skaber retningslinjer for de elementer der skal være fremtrædende i din historie.

Din virksomhed bør, som den vigtigste rolle i historien, have en karakter som afspejler de værdier din kunde søger i dit brand. Hvis du forestiller dig at din virksomhed er en person som du gerne ville møde i virkeligheden, vil du ud fra nedenstående være i stand til at beskrive ham.

  • Brandværdier – Hvilke værdier har din virksomhed
  • Tone-of-voice – Hvordan taler din virksomhed udadtil
  • Visuel identitet – Hvordan er din virksomhed ”klædt på”

Når du har styr på ovenstående vil du kunne samle elementer til at danne en strategi for det udtryk du vil bygge dit indhold op omkring. Hvis du har fokus på ovenstående, vil det hjælpe dig med at sikre en ensartet kommunikation omkring dit brand.

Byg et historieforløb din bruger kan se sig selv i. Find hverdagsscenarier og positioner dit brand som problemløseren i historien. På den måde vil din kunde tænke dit produkt ind i situationer der minder om historien de har fået fortalt. For at få overblik kan du dele historien op i fire: 

  • Hvor opstod problemet?Hvilken situation stod din bruger i, da det blev et problem.
  • Hvem er det et problem for?Find eventuel inspiration i del 2 (integrér link) om brugertyper på sociale medier.
  • Hvordan blev det løst?– Det er vigtigt at måden problemet blev løst på, fremhæver værdier du fandt frem til ud fra ovenstående afsnit.
  • Hvem løste det?– Sørg for ikke at være for meget i fokus, men lad din bruger vide at dit brand stod bag løsningen.

Storytelling er en bevist effektiv måde at arbejde med indhold på, især indenfor sociale medier. Dette fokus har stor betydning for præsentationen af dit indhold – da det kan hjælpe til at gøre din virksomhedskommunikation mere involverende og engagerende.

I næste og sidste del af blogserien, vil du blive introduceret til forskellige sociale medie-platforme og deres anvendelsesmuligheder.

Læs mere om begrebet storytelling: klik her.

Vælg emne:

Marketing trends 2024

Marketing trends 2024

2024 er et spændende år med masser af nye muligheder indenfor både AI, VR, Influencers og Social Media. Vi har samlet de trends der kan være med til at skabe en førende markedsstrategi. 

læs mere

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.