Velkommen til det ‘nye’ Online Advisor
6. april 2020

Nyt udtryk – ny måde at tænke på

Nu kan vi endelig dele det med jer alle!
Vi har taget lidt af vores egen medicin og kan nu offentliggøre vores nye identitet – både digitale og mentale. 

Vores ny tilgang er bygget op omkring de 3 vigtigste faser i den digitale kunderejse. På den måde kan vi lettest rådgive kunderne udfra, hvor henne de har mest brug for hjælp, og dermed opnår størst værdi af et samarbejde med os.

En enkel metode, som skaber overblik for begge parter

Vores fokus er, at hjælpe vores kunder med at finde sin plads på online markedet. Vi skaber længerevarende løsninger, og al rådgiving er baseret på gennemsigtige aftaler og en tydelig, letforståelig kommunikation.

Vi har alle lang erfaring med leadgenerering, og ved hvor stort et arbejde det kan være at øge salget i en virksomhed. Derfor har vi udviklet en metodisk tilgang med tre essentielle dele, der hver på sin måde binder onlinesalget til virksomhedens øvrige salgs- og marketingarbejde.
Du kan se dem som trin i en proces, eller som indgange til specifikke løsninger – alt efter behov.

1. Bliv fundet

Hvis du vil øge dit salg, så skal dine kunder kunne finde dig – og konkurrencen er ofte stor på Google. Vi hjælper dig med at øge trafikken til din hjemmeside med relevante leads – der kan blive nye kunder til din virksomhed.

2. Bliv set

Hvis du vil ses af dine kunder, skal din identitet være tydelig på dine digitale platforme. Vi hjælper dig med at opbygge en brugervenlig og overskuelig hjemmeside, som bl.a. viser dine kernekompetencer og identitet.

3. Bliv husket

Vi bliver alle konstant præsenteret for nye virksomheder i vores digitale ageren. Vi hjælper dig med at trænge igennem muren, og blive husket af dine kunder, så de i sidste ende tager en beslutning om at købe ind på dit budskab og dine kompetencer.

En frisk start

Det sidste år har vi som virksomhed været på en stor og til tider udfordrende rejse. Men nu føler vi, at vi er på den anden side. Vi har udvidet holdet og skiftet vores omgivelser – så vi havde brug for at sætte den sidste prik over I’et. Derfor tog vi sammen en beslutning om, at re-brande Online Advisor, så vores identitet og tilgang passer til os i teamet og det som vi ønsker at stå for.
Der er forskellige måde at håndtere en re-branding på. For Johnny var det vigtigt, at re-brandingen af Online Advisor var et projekt for hele teamet. Det betød at vi alle har været med til at beslutte, hvordan vi nu arbejder, og vores nye identitet skulle være. Og vi er blevet et endnu stærkere hold af det!

Hvem skal vi være?

Sammen med Robert Jensen, ejer af Black Agency, satte vi os ned og lavede en konkurrentanalyse. Pointen her var, at se hvad vores konkurrenter gjorde – både godt og mindre godt. Det var vigtigt for os at skabe noget unikt, der skiller sig ud fra markedet. Vi fandt derfor nogle vinkler, som vi føler manglede på markedet, og som også passer godt til vores tilgang til arbejdet. Her var det især den simple tilgang, hvor vi tager vores kunders briller på og skaber et samarbejde om projekterne med kunden, som vi satte i fokus.

Da vi havde de grundlæggende elementer på plads, satte vi et stort arbejde igang med at brainstorme på de forskellige ideer, vi hver især havde. Her brugte vi Robert Jensen til at bevare det udefrakommende overblik, og samle op på de forskellige dele vi snakkede om. Samtidig var han god til at spørge ind til dele, som vi ikke selv havde tænkt på, så vi kom endnu dybere i processen.

Vores visuelle identitet

Efter at have fået vores nye tilgang på plads, var det tid til at skabe vores visuelle identitet. Her har især Silje, vores grafiske designer, sat sit fodtryk. Silje har arbejdet hårdt på at skabe en hjemmeside, der både skiller sig ud fra mængden rent visuelt, og er brugervenlig og intuitiv at bruge – på alle enheder selvfølgelig.

Det er også Silje, som står bag vores nye logo. Så farvel til Puma’en! Dét var vi flere, der var lidt glade for – dog skulle Johnny lige vende sig til tanken.
De 3 prikker i i’et, i nye logo, symboliserer vores 3 hovedområder “Bliv fundet, bliv set, bliv husket”. Yderligere er de 3 prikker også et symbol for kommunikation. Dette er en vigtig faktor for os, da vi går op I, at være i øjenhøjde med vores samarbejdspartnere.

Vi er selv virkelig glade for resultatet – og vi synes, at vi har fået en mega flot hjemmeside.

En samlet helhed

Den nye tilgang passer til vores måde at arbejde om en opgave. Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen, og vi snakker altid projekter igennem samlet for at opnå det bedste resultat for vores kunder, da alle vinkler kommer med.
Samtidig vil vi gerne slå et slag for at se vores kunder i øjenhøjde med et tæt samarbejde. Du er altid eksperten på din virksomhed – og derfor er din mening og viden væsentlig for det endelige resultat, som vi skaber sammen.

Vi håber, at du kan lide vores nye identitet, og kan se fordelen ved vores nye og mere konkrete tilgang.

Med venlig hilsen,
Online Advisor-teamet

Vælg emne:

Marketing trends 2024

Marketing trends 2024

2024 er et spændende år med masser af nye muligheder indenfor både AI, VR, Influencers og Social Media. Vi har samlet de trends der kan være med til at skabe en førende markedsstrategi. 

læs mere

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.