Et billede siger mere end 1.000 ord

Sådan lyder et gammelt ordsprog, og faktisk er det ikke helt ved siden af… 

 

Budskab: Invester i din visuelle identitet og skab mere forretning!

 

Selvom om det ikke er et af vores egne specialer, så syntes vi alligevel vi gerne vil give vores vinkel på hvorfor det nu er så vigtigt at prioritere og investere i din visuelle identitet ude på nettet.

Virksomheders visuelle identitet er det udtryk din virksomhed giver udadtil når nye kunder skal danne sig et indtryk af hvem de handler med.

5 sekunder er hvad du typisk har til at overbevise besøgende om at din hjemmeside er interessant og om siden afdækker den besøgendes behov inden han/hun er på vej videre over til konkurrentens hjemmeside.

I et konkurrencepræget marked er det vigtigt at skille sig ud fra konkurrenterne via eksempelvis visuel identitet (logo, billeder, farver osv). Kunderne har som oftest et stærkt behov for at se hvem de handler med – menneskene bag.

Mange virksomheder nedprioriterer eksempelvis ofte at investere i personlige og professionelle billeder til deres hjemmeside. I stedet erstattes de af upersonlige og gængse stock-photos fra nettet.

Når vi arbejder med en opgave hos Online Advisor, så kigger vi på den enkelte kundes konverteringsevne på deres hjemmeside. I den forbindelse er det vores klare erfaring, at jo mere personlige og unikke billederne er på den enkelte hjemmeside, jo lettere er det for slutkunderne at træffe en beslutning om køb.

Endnu en god grund

Tidligere har det blot været et spørgsmål om dit visuelle udtryk og branding, men gennem den seneste tid har det også vist sig at Google begynder at kreditere dig som har dine egne og unikke billeder der relaterer sig til dine kernekompetencer. Indenfor vores SEO verden har der gennem mange år været tale om hvornår Google også via deres algoritmer kan evaluere billeders relevans og kvalitet på forskellige hjemmesider. Nu viser det sig at det kan styrke din tilstedeværelse på Google at have nogle gode kvalitets billeder på din hjemmeside.

Hvordan kommer man så i gang?

Der er flere måder hvorpå du kan få styrket dit eget unikke visuelle udtryk, og vi hjælper gerne med en god anbefaling af nogle specialister indenfor de enkelte områder som vi samarbejder med.

Grafik

Infografikker er en god mulighed for at pakke et komplekst indhold ned i et lækkert design, og samtidig giver de en god mulighed for at placere sig godt på Google. Infografikker er noget af det vi særligt ser komme frem indenfor SEO-verdenen og er helt klart noget du kan nyde gavn af som virksomhed.

Animation

Animation er på samme måde som infografikker en god mulighed for at arbejde med noget komplekst og få det formidlet forenklet og i visuel tråd med din hjemmeside. Her kan du opbygge personlige animationer som er bygget på dit brands visuelle identitet.

Fotograf

Fotografi er en rigtig god mulighed for at få menneskerne bag brandet i fokus og er også en god mulighed for at skabe SEO-værdi på Google, som beskrevet i afsnittet ovenover. Fotografi har stor betydning for din hjemmesides troværdighed.

Digitale videoer

Efter at Google opkøbte den digitale video virksomhed, YouTube, er SEO betydningen af at have en god og aktiv YouTube kanal blot steget. Indenfor digitale videoer, har du et bredt spænd af muligheder for både positionering og fremhævelse af din visuelle identitet. Her er det også muligt at skabe en gennemgående tone-of-voice, som er med til at forstærke din visuelle identiet.

 

Det vigtigste for arbejdet med din visuelle identitet er, at du sørger for at samle en række principper, som du arbejder ud fra. Det kan eksempelvis være at du vælger at arbejde med en bestemt stemning og farvetone i dine billeder eller grafikker. Genkendelighedsgraden er i høj grad afgørende for om din visuelle identitet har effekt. De elementer du vælger at arbejde med i din visuelle identitet, har ikke udelukkende til formål at skabe et positivt billede af dig nu og her, men har særligt indflydelse på om du bliver husket af din potentielle kunde.

 

Lad os hjælpe dig godt i gang

Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer fra andre opgaver, og er altid klar til at tage en snak med dig om hvordan vi kan styrke din digitale tilstedeværelse og konverteringsevne online.