Et re-design af CapaSystems.com

Vi har lavet en samlet løsning til CapaSystems, som nu har en optimeret back- og frontend. Dette har resulteret i en mere brugervenlig hjemmeside, der samtidig er langt lettere at arbejde med.

Vi hjælper hver dag flere kunder med deres digitale markedsføring, og en stor del af vores arbejde går på at øge SEO-værdi, skabe konverteringer samt flere leads for virksomheder.
Hertil optimerer vi både elementer i backend og frontend – hvis dette er kundens ønske – for at skabe de bedst mulige resultater. Med backend og frontend menes hhv. hele systemet bag hjemmesiden, og det de besøgende ser og oplever.
Det er elementært for os ikke kun at gå med de ting vi mener, der skal gøres, men først og fremmest lytte til vores kunders ønsker og behov, og omsætte det til løsninger. Vi ser det derfor i højere grad som et samarbejde, hvor vi sammen finder den helt rette løsning til den enkelte.

Netop dette har vi gjort for softwarevirksomheden, CapaSystems, hvor vi har opbygget 3 helt nye hjemmesider – til deres markeder i Danmark, Tyskland, og England.

CAPASYSTEMS ØNSKER OG BEHOV

Capasystems havde flere både større og mindre problemstillinger ved den forrige hjemmeside.

“Vi har haft samarbejde med Online Advisor i flere år […], og vi har hele tiden været opmærksomme på, at der på et tidspunkt ville blive brug for at optimere siderne yderligere, da det tema, vi benyttede i WordPress, begrænsede på alle mulige måder. Der var ganske enkelt brug for for mange plugins, for mange andre tekniske systemer skulle integreres og mængden af arbejdstid for at få det hele til at spille var simpelthen for voldsom og gjorde arbejdet for tungt og effekten for lille” Rikke Borup

Marketingchef, CapaSystems

WEBDESIGN – FRONTEND
CapaSystems havde et behov for en større konvertering på hjemmesiden – herunder en opbygning, der gjorde det lettere for besøgende at skrive sig op til nyhedsbreve. Samtidig var der løbende udfordringer med kontaktformularen, som gjorde det endnu svære at få nye tilmeldinger.
EDITOR – BACKEND
Et primært behov for CapaSystems var at gøre hele backend-systemet lettere at navigere rundt i og opdatere. Førhen havde de en mere rodet editor, som resulterede i et system, hvor de let mistede overblikket og skulle bruge en masse ressourcer på ellers simple opsætninger og tilføjelser på hjemmesiden.

VORES TILGANG TIL PROJEKTET

Det har været en længere proces at udarbejde CapaSystems nye hjemmeside. Dette skyldes, at vi som nævnt har været inde over alle spektre – både front- og backend; med ny hjemmesidestruktur, en opdatering af designet, samt et helt nyt WordPress-tema. Alt sammen i tæt samarbejde med CapaSystems.
Vi lagde trygt opgaven i OAs hænder. I tæt samarbejde fik vi ryddet op i vores mange sider, fik prioriteret indhold og planlagt kommende hovedmenu og nye initiativer Rikke Borup

Marketingchef, CapaSystems

WEBDESIGN – FRONTEND
Vi har lavet et redesign af CapaSystems hjemmesiden. Dette indebærer en opdateret struktur, samt en mere brugervenlig hjemmeside, hvor informationer er mere læsevenlige, og et generelt lettere udtryk på siden. Hertil har et fokusområde været at optimere konverteringen på hjemmesiden. Vi har bl.a. gjort det lettere og mere fordelagtigt for besøgende at skrive sig op til nyhedsbreve og demo’er, hvilket således giver CapaSystems mulighed for at konvertere disse leads til kunder.
Vores tilgang har været at lave klare CTA’er (Call to Actions). Dette ses bl.a. i ovenstående video. Her kan du se, hvordan der er lavet en CTA øverst på siderne, som ved klik føre hen nederst på siden, hvor der er en formular. Dette er gældende for alle sider, så det kontinuerligt er let for de besøgende at skrive sig op til nyhedsbreve, demo’er mv.
EDITOR – FRONTEND

Helt basalt har CapaSystems hjemmeside fået et helt nyt tema i WordPress. Temaet hedder Divi, og er et vi vil anbefale til stort set alle kunder. Med Divi får du meget foræret i selve temaet, og der er derfor ikke ligeså stort behov for plugins – som udgør sikkerhedsrisiko og sløver hjemmesiden.
Du kan læse mere omkring Divi her.

Samtidig er Divi et let tema at navigere rundt i, da du kan arbejde direkte på siden og derved se dine ændringer, mens du arbejder.

 

 ”Det daglige arbejde med at holde siderne up-to-date er blevet en leg. Personligt har jeg nedbragt den tid, jeg skal arbejde på vores hjemmesider en hel del.”

Rikke Borup

Marketingchef, CapaSystems

 

Ved hjælp af integrérbare moduler er det let at håndtere flere samarbejdende platforme via Divi. Eksempelvis er det nu muligt for CapaSystems at sidde direkte i WordPress og lave formularer, der snakker sammen med deres E-mail platform, Mailchimp, som de bruger til at udsende nyhedsbreve. Samtidig kan blogindlæg automatisk trækkes ud på udvalgte udvalgte steder på hjemmesiden, så de slipper for hver gang at skulle gøre det manuelt.
Skiftet til Divi-temaet har altså løst flere af CapaSystems problemstillinger ift. deres interne arbejde på siden.

EN SAMLET LØSNING – EN GOD INVESTERING

Med CapaSystems er vi gået hele vejen på én gang. Med dette mener vi, at vi har taget hånd om både back- og frontend i ét stræk.
Sammen med CapaSystems har vi været haft både brugervenligheden for besøgende og medarbejdere med ind over vores arbejde – en komplet løsning tilpasset CapaSystems.
”Et imponerende stykke arbejde, da Sara evnede at fange alle de ønsker, der blev kastet på bordet undervejs i vores dialog,”  Rikke Borup

Marketingchef, CapaSystems

At vi var valgt at tage det hele på én gang, har (selvfølgelig) haft visse udfordringer med sig. Der er løbende opstået flere tekniske udfordringer, som vi har håndteret i stiv arm, og taget det hele et step af gangen. En udfordring har bl.a. været i integrationen af CapaSystems mail-system med deres nye hjemmeside. Men vi har samen med CapaSystems fundet en holdbar og velfungerende løsning til diverse problemstillinger, og er derfor kommet i mål med en velintegreret hjemmeside, som afspejler både CapaSystems som virksomhed og deres behov.

Helt generelt kan der være flere fordele ved at få løst alle problemstillingerne på én gang.
En primær fordel er, at du kan spare en masse tid og økonomi ved ikke at lave diverse lappeløsninger løbende. Med lappeløsninger kan du risikere at ende med at bruge rigtig mange ressourcer på at løse ting her og der, som i sidste ende kan at koste dig endnu mere.

En anden fordel er, som i CapaSystems tilfælde, at du kan optimere din arbejdstid ved at få et lettere system bag hjemmesiden. Hertil kommer det, at du også spare tid på at kontakte eksempelvis os hos Online Advisor eller andre samarbejdspartnere, omkring problemstillinger, som du nu selv vil kunne løse.

Vi ser derfor i flere tilfælde, at en samlet løsning tilpasset virksomheden af både back- og frontend vil være en passende løsning for at optimere både virksomheders hjemmesider og generel arbejdstid.

Kontakt os

Steen Blichers Vej 20, 2000 Frederiksberg

+45 2070 1068

Kontakt@online-advisor.dk

Hold dig opdateret indenfor digital marketing, tilmeld dig vores nyhedsbrev

* udfyld markerede felter