Frederikkes første møde med SEO

af | jun 12, 2018 | SEO

Vi skal ikke længere tilbage end 2 uger, hvor jeg var relativt sikker på, at jeg da sagtens kunne lave SEO. Det var jo ’bare’ at finde de rette søgeord, og så få dem sat ind så mange steder som muligt på hjemmesiden, så du kan komme højere op i en relevant Google søgning – easy peasy! Men – så startede jeg hos Online Advisor, og kunne mærke allerede efter de første 10 minutter, at det langt fra var så lige til, som jeg havde overbevidst mig selv om. Jeg har virkelig fået åbnet mine øjne for kompleksiteten ved at arbejde med SEO. At sætte relevante søgeord ind på siden, er jo næsten den mindste del af det hele. Efter kun små 2 uger har jeg fået åbnet dørene for en helt ny verden. Mange af elementerne synes jeg giver mening ift. SEO, når jeg får dem beskrevet – for eksempel vigtigheden af god content. Men der er også flere dele, som jeg aldrig selv ville have tænkt på som værende relevant inden for det her område. Hvem skulle have gætte på, at hastighed, mobilvenlighed og om billeder er navngivet var så afgørende – siger en helt ny udklækket Cand.merc.(kom)’er, der har haft hovedet i bøgerne de sidste 5 år, og ikke har været helt nede i hverken den teknologiske eller virkelige verden – endnu.

Ja og når vi nu så galant kom ind på min uddannelse, så vil jeg da lige komme med en personlig anbefaling til de relevante uddannelses institutioner, om at begynde at fokusere mere på SEO, som en del af flere uddannelserne indenfor markedsføring og kommunikation. Som færdiguddannet og jobsøgende, fandt jeg hurtigt ud af, at det er en kompetence, som flere virksomheder søger hos fremtidige medarbejdere – og med rette!

Jeg kan allerede nu se, at der kan argumenteres for, at SEO kvaliteten kan være afgørende for virksomheders succes. Det gælder måske primært mindre virksomheder, der ikke er et generelt kendt brand i samfundet. De kan i stedet konkurrere på Google, og blive en af de øverste på en relevant søgning, som er dem, der bliver besøgt. Eller er jeg den eneste, der aldrig går videre til 2. side på en Google søgning? Nah ikke rigtigt – 75 % af alle Google brugere har det som jeg, og af de 4 milliarder daglige Google søgninger på verdensplan, klikker 65 % kun på en af de første 5 resultater.

Som nyuddannet indenfor markedsføring og kommunikation, er jeg de sidste 5 år blevet bom-barderet med modeller og teorier om hvordan ting skal gøres for at opnå det bedste resultat. Det har altså meget handlet om bokse, med specifikke ’regler’ og fremgangsmåder – Porter Five Forces, PEST, SWOT ect. Den måde at gøre tingene på, kan jeg godt lægge langt væk, når jeg nu arbejder med SEO – på sin vis. Her er der nærmest ingen regler, da der findes så mange større og mindre parametre som du kan justere på, for – på din helt egen måde  – at opnå det bedste resultat.

Jeg har som skrevet kun været hos Online Advisor i et par uger, og jeg har allerede lært så meget. Det bedste ved det hele er, at jeg kun lige har fået snust til området, og der er derfor en masse mere at lære. Jeg glæder mig til at smage på mere og mere, og til sidst forhåbentlig kunne sidde med ved middagsbordet, hvor jeg faktisk kan være med til at have det store overblik og derved finde den bedste løsning til kunderne.