3 ting som selv SEO-nørder kan overse

af | SEO

SEO er ikke bare SEO. Der er så mange små og større elementer, du kan dreje på, at der (endnu) ikke er lavet en komplet guideline over, hvad der præcis skal gøres for den optimale søgemaskineoptimering. Derfor har næsten hvert ’SEO-menneske’ sin egen prioritetsliste af diverse SEO-elementer.
På trods af, at der ikke er nogen klar SEO guide af den ’optimale SEO’, har vi flere gange oplevet, at der hos virksomheder, der har fået søgemaskineoptimeret hjemmesiden, mangler især 3 elementer, som vi hos Online Advisor mener er elementære for en god SEO. Derfor har vi lavet en mini SEO guide over disse 3 faktorer.

Husk lige S’et

Det er langt fra alle, der bemærker det lille ’s’ i URL’en. Men ikke desto mindre er det væsentligt. Det kan gøre en stor forskel for din hjemmesides SEO, hvis du ændre http:// til https://.
Med denne ændring viser du Google, at din hjemmeside er sikker, hvilket er en væsentlig faktor for din position på søgemaskinen.

Vi kan berolige dig med, at det ikke er en større videnskab at ændre din URL til https://. Helt konkret skal du søge om det på via webhotel, der herefter sørger for at ændre din URL. Hos Online Advisor er vi fan af webhotellet UnoEuro, hvis budgettet ikke er så stort, netop fordi det gør denne proces virkelig let og tilgængelig.

Responsive platforme

Når der arbejdes med hjemmesider, har mange ofte mest fokus på sidens funktionalitet på computerversionen. Det giver på mange måder mening, idet størstedelen af arbejdet med siden foregår på netop denne platform. Men – det kan give god mening også lige at sikre din hjemmeside på andre devices, som eksempelvis mobilen og tabletten.

Vi lever i et samfund, hvor vi altid har mulighed for at være online. Flere af os bruger vores mobiltelefon og tablet til mange søgninger i løbet af dagen, da vi altid har en af dem på os – modsat computeren.

Denne udvikling er selvfølgelig ikke gået Googles næse forbi, og søgemaskinen tjekker derfor løbende din hjemmesides mobilvenlighed – altså automatisk tilpasning til diverse platforme og formater.

Får du styr på det her element, vil du ikke kun øge din position på Google – du vil også øge hjemmesidens brugervenlighed og derfor kundetilfredsheden.

Hjemmesider der kan sammenlignes med Bolt

Vi har nok alle prøvet at komme ind på en hjemmeside, der er en evighed om at loade sider. Det er irriterende, og du mister måske tålmodigheden ligeså hurtigt som jeg, og vælger at gå helt væk fra siden. Men udover, at du måske mister besøg – og dermed potentielle kunder – på grund af den langsomme hastighed, så mindsker du også din chance for en god position på Google.

Du kan gøre flere ting for at øge din hjemmesides hastighed.

Opløsningen på dine billeder kan have en effekt, og vi anbefaler desuden, at du komprimerer dem, hvilket du kan gøre med et værktøj, som der findes flere gode af.

En anden ting er, at du kan sørge for, at der ikke eksisterer en masse cache på siden. Hertil kan du downloade et relevant plugin til siden. Vi anbefaler plugin’et WP Rocket, som er velkendt indenfor vores fagområde, men dog kræver, at man ved hvordan dette skal håndteres, så det ikke ødelægger siden.

I sammenhæng med ovennævnte er det meget væsentligt, at du ikke downloader for mange plugins. Den optimale er maks 10, da du ellers kan risikere, at de vil mindske hastigheden på siden og gør den tung. Det bliver heldigvis mindre og mindre nødvendigt med plugins, da der findes flere gode temaer, der har flere nyttige elementer i sig selv. Et eminent tema er eksempelvis Divi, som vi tidligere har anbefalet. Du kan læse mere om det her.

Der findes selvfølgelig langt flere primære elementer, der har stor betydning for din SEO. Vi vil løbende komme med råd og vejledning hertil, og ellers kan vi kun anbefale at gå på jagt på nettet og til kurser efter flere, hvis det er noget du finder interessant og nyttigt. Vi håber dog, at denne lille SEO guide har hjulpet dig lidt på rette vej.