Case: DFM er førende indenfor metrologi – nu også førende på Googles søgemaskine

Indholdsfortegnelse:

Ny SEO-optimeret hjemmeside til Danmarks Nationale Metrologiinstitut

Dansk Fundamental Metrologi, bedre kendt som DFM, er en af verdens førende forskningsvirksomheder inden for Metrologi. Virksomheden, som er Danmarks Nationale Metrologiinstitut, tilbyder kalibreringer til virksomheder i hele verden indenfor eksempelvis fødevare, medico og produktion.

SEO er en dynamisk størrelse, og netop denne case illustrerer vigtigheden af at være med på “beatet”. Vi formåede at rykke DFM i toppen af Googles rankingliste ved at blandt andet være up to date”.

Sebastian Huber

SEO Manager, Online Advisor

%

Fra 2% til 34% organisk trafik

%

Fra 56% til kun 6% i afvisningsprocent

%

92% af alle søgeord i top 3 på Googles side 1

Hjemmeside

Udfordring:

Ny hjemmeside var uundgåeligt

Virksomheden havde gennem mange år haft et avanceret og forældet hjemmesidesystem, som begrænsede dem, da kun en medarbejder kunne håndtere siden. Det betød, at hjemmesiden sjældent blev prioriteret, og derfor ikke blev opdateret. Virksomheden kontaktede Online Advisor med ønsket om en mere bruger- og søgemaskine-venlig hjemmeside, som skulle kunne håndteres af flere medarbejdere – uanset om man var marketingmedarbejder, IT specialist, forsker eller direktør. Det skulle være let at sætte nye sider op på hjemmesiden samtidig med, at man fik sikret sig en stærk tilstedeværelse på søgemaskinerne indenfor instituttets kernekompetencer.

Løsning:

Simpelt men effektivt

I samarbejde med DFM påbegyndte vi udviklingen af en helt ny hjemmeside, som fra begyndelsen var optimeret og klargjort til søgemaskinerne. Vores holdning er, at et system aldrig må begrænse, og derfor valgte vi at bygge siden i det brugervenlige CMS-system WordPress. WordPress er et anerkendt CMS system, og er det system, som har flest brugere på verdensplan. Det betyder også, at der ligger en enorm mængde af viden og gode guides på nettet til både udvikling og tilpasning, hvilket gør det let tilgængeligt for de fleste. Hjemmesiden opsatte vi i temaet “Divi”, da dette tema er kendt for hurtigt at blive indekseret og forstået af Google, hvis du vel at mærke bruger temaet rigtigt. Endvidere er det også et af de mest effektive temaer, som giver optimale hastigheder, og dermed højner brugeroplevelsen på hjemmesiden.

SEO

Udfordring:

Førende indenfor metrologi – men ikke førende på Google

Trods mange år online havde DFM udfordringer med at blive fundet på søgemaskinerne og fik nærmest ingen besøg på sin hjemmeside – selvom de er et nationalt forskningsinstitut. Den eksisterende hjemmeside var udfordret af en langsom hastighed og et design, der ikke var mobilvenligt, hvilket forringede deres position på søgemaskinerne. Dette problem blev mere presserende, da Google indikerede under opstartsfasen, at mobilvenlighed fremover ville blive afgørende for ens synlighed og tilstedeværelse på søgemaskinen.

Løsning:

Med på SEO-beatet

Vi gik derfor til opgaven med stort fokus på at gøre hjemmesiden hurtig, mobil- og brugervenlig samt få siden optimeret efter de nyeste SEO ranking factors. Hjemmesiden viste sig at blive indekseret hurtigt, og på kort tid så vi store resultater. I dag befinder DFM sig i top 5 med alle sine kernekompetencer på Google, som eksempelvis “Metrologi”. Derudover fremstår deres brand skarpere og mere professionelt, når der søges specifikt på deres navn.

I dag kan vi bekræfte, at det var den rigtige strategi at fokusere på mobilvenligheden for at sikre de ønskede resultater. Et år efter samarbejdet meddelte Google officielt, at hjemmesider fremover indekseres ud fra mobilversionen (Mobile-first-indexing), hvorfor vi fik stor gavn af at være up to date.

Resultat:

I dag har DFM en brugervenlig og søgemaskineoptimeret hjemmeside, der skaber mange relevante månedlige besøg, hvilket har resulteret i en mere engagerende adfærd på hjemmesiden. Dette kommer til udtryk via afvisningsprocenten, som er faldet fra 56% til kun 6%. DFM kan desuden let opdatere hjemmesiden og opnå det fulde udbytte af deres mange enkelte sider.

Mange anvender Google til at validere samt indhente information omkring virksomheder, hvorfor det er essentielt, at virksomheder er i stand til at gribe disse brugere og afspejle troværdighed og gennemsigtighed. Det har vi blandt andet sikret ved at bygge et linknetværk fra Googles primære platforme til hjemmesiden, således Google selv skaber en synlighed af DFM, som får virksomheden til at fremstå troværdig og professionel.

Vil du læse mere om andre cases?

Hop tilbage på vores caseoversigt og læs om de andre virksomheder vi har hjulpet.

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.