Case: Stolt samarbejde med Djøf

Hvad går samarbejdet ud på?

Det ligger i Online Advisors DNA, at vi ønsker at hjælpe og gøre en forskel, hvor vi kan. Vi stræber efter at være frontløbere for den digitale marketing-branche ved at være det gode eksempel. For os indebærer det at levere gode resultater samtidig med at være transparente og ikke mindst lære fra os. Derfor kunne vi ikke være gladere for vores samarbejde med Djøf, hvor vi tror på, at vi kan gøre en forskel – og ikke mindst give viden og erfaringer videre.

Formålet med samarbejdet

Djøf ønsker at skabe kompetent faglig indhold, som kan være med til at hjælpe deres 108.000 medlemmer på vej ud i erhvervslivet eller styrke deres nuværende position. Det er dette formål, som startede samarbejdet mellem Djøf og Online Advisor, som har stået på de seneste tre år. Sammen har vi afholdt flere webinarer, hvor vi har prøvet at give ildsjæle en hjælpende hånd til at starte deres egen digitale forretning eller hjælpe studerende med at komme i gang med at lave eksempelvis SEO.

Vidste du, at..

Hvis du er selvstændig og medlem af Djøf, så kan du få 30% rabat på din online markedsføring hos os – om det er SEO, Google Ads eller E-mail marketing.

Læs om alle dine fordele og tilbud her.

Men hvorfor har Djøf valgt os? Det har vi selv spurgt dem om…

Der er ingen tvivl om, at der skal være flere ting på plads, før en stor og velanset organisation, som Djøf, vil samarbejde med et lille marketingbureau som os. Naturligvis skal vi stå for en vis faglig kvalitet, som “bare skal være der”, som Steen pragmatisk udtrykker det. I samme ombæring tilføjer Steen:

 

“Vi måler og vejer jo på det hele, så jeg går selvfølgelig ind og kigger på, om der har været tilfredshed blandt medlemmerne, men også blandt mine kollegaer, som har deltaget – og jeg er kun blevet bekræftet”.

Det er ingen hemmelighed, at vi ikke er den største spiller på markedet, men det ser Steen blot som en styrke: “Troværdigheden, som I står med, betyder meget. I kan snakke ind i det niveau og problematikker, som vores medlemmer sidder med, og så er I bare relaterbare, da det ikke er længe siden, at I har siddet i samme båd som dem“.

Dog bliver det hurtig tydeligt, at resultater ikke er nok i sig selv – det menneskelige aspekt spiller en vigtig rolle, hvor engagement og drive er højt på listen, når Djøf indgår i et samarbejde. Det var uden tvivl en fordel, at vi havde samarbejdet og stiftet bekendtskab med Djøf tidligere, da Steen så vidste, hvad vi står for: “Jeg kender jer jo godt, så jeg ved, hvilken troværdighed og professionalisme I står for – har man en aftale, så lever man op til den. Derudover betyder tilgængelighed og fleksibilitet enormt meget for mig, så der ikke er langt fra, at man får en idé til, at det kan lade sig gøre. Så der er en god dynamik i samarbejdet, og det har vi jo med jer. Vi kunne bare se med opslaget på de sociale medier, hvor I var klar på at teste det af samme dag – og det er fedt”.

Hos Online Advisor driver og motiverer det os, når vi kan få lov til at videregive og formidle vores viden og erfaringer, hvorfor det går op i en højere enhed, når Djøf inviterer os til fx at afholde webinarer og workshops. Dette er også noget, som Steen har bidt mærke i: “Så er det jo bare fedt, når man arbejder med nogen, som er passioneret, og egentlig deler samme mindset som en selv”.

Casen er udarbejdet på baggrund af et interview med chefkonsulent for Djøfs karriere og Erhverv, Steen Vive samt Ida Maria Angelo, Tovholder for Djøf Business Community.

   

Skal vi starte noget nyt sammen?

Book et uforpligtende møde med vores specialister. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst mulig.
Vi giver med glæde en kop kaffe og tager en snak om dine tanker og idéer.